Rolf Witting | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 30. september 1879 Vyborg, Leningrad oblast, Rusland |
Død | 11. oktober 1944 (65 år) Porvoo, Finland |
Politisk parti | Svenska folkpartiet i Finland |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Helsinki Universitet |
Beskæftigelse | Geofysiker, diplomat, oceanograf, udenrigsminister, politiker |
Arbejdsgiver | Helsingfors Aktiebank[1] |
Arbejdssted | Helsinki |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Storkors af Sankt Georg den Stores orden, Storkors af Kroneordenen, Kommandør af Dannebrog, Statsrådet Mauritz Hallbergs pris (1921), Storkors af Oranien-Nassau-ordenen med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Professor Rolf Johan Witting (født 30. september 1879, død 11. oktober 1944) var en berømt oceanograf og finsk politiker.
Witting forskede i vandstrømmene i havene omkring Finland. Han blev fil.lic. 1909 og fil.dr. 1910.[2] Han var det finske havforskningsinstituts første direktør. En post, han beklædte fra 1918 til 1936.[3] Witting var endvidere direktør for Helsinki Aktiebank.
Witting var medlem af Svenska folkpartiet i Finland og medlem af fire regeringer mellem 1926 og 1943. Han var viceudenrigsminister 1934–1936 og udenrigsminister 1940–1943. Som udenrigsminister var han hovedkraften bag Finlands tilnærmelse til Nazityskland efter nederlaget i Vinterkrigen 1939–1940, hvor Tyskland havde støttet den sovjetiske aggressor.